Set i lyset af en badesæson med flere drukneulykker, opfordrer livredderne alle, der holder ferie i Danmark, og danskere på ferie i udlandet til at bruge den internationale World Drowning Prevention Day – eller Drukneforebyggelsesdag, som vi kalder den i Danmark – til at lære og lege livredning med deres børn og deres nærmeste.
"I denne sommer har vejret flere gange skabt farligere badeforhold end normalt. Det gør det endnu mere vigtigt, at vi lærer at svømme og begå os i vand. Vi har derfor udviklet en række vandøvelser, som man kan lege og have det sjovt med sammen med sine børn, samtidig med at man styrker deres svømme- og vandfærdigheder og i det hele taget gør dem mere sikre og trygge i vandet," siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:
"Alle er velkomne til at komme forbi vores livreddertårne og tale med livredderne om, hvordan man kan lege og træne livredning med sine børn – eller udfordre og udvikle sine egne færdigheder i vand. Livredderne har også et aktivitetshæfte til børn, hvor der er forslag til øvelser. Øvelserne kan bruges både ved stranden og i svømmehallen, så er man mere til en tur i svømmehallen, skal man endelig gøre det," siger Anders Myrhøj.

Anders Myrhøj, Kystlivredningschef i TrygFonden KystlivredningAlle er velkomne til at komme forbi vores livreddertårne og tale med livredderne om, hvordan man kan lege og træne livredning med sine børn.
Leg og lær livredning i svømmehallen eller ved stranden
På Respektforvand.dk kan du se et kort over, hvilke svømmehaller, havne- og friluftsbade der har et særligt livreddertårn fra TrygFonden fyldt med ægte livredderudstyr, som I kan lege og lære livredning med. Ved tårnene er der også forslag til øvelser. På kortet kan du også se, hvilke strande TrygFondens livreddere holder opsyn med.Er I ikke i nærheden af en af de svømmehaller, hvor TrygFondens livreddertårne med udstyr findes, eller et af de badesteder, hvor TrygFondens livreddere er til stede, kan I også finde gode og sjove øvelser til at lege og lære livredning.
Aktioner i uge 29
I uge 29 (den 17.-23. juli) gennemførte livredderne i alt 5.831 indsatser, hvoraf det vurderes, at der i tre tilfælde var en eller flere personer i livsfare. Derudover var 75 almindelige førstehjælpsaktioner, 479 forebyggende aktioner og 5.274 oplysende indsatser.
Røde aktioner i uge 29:
17. juli 2023, Marielyst Strand
Livredderne bliver kontaktet af en ung dreng, der fortæller, at hans far og en anden ung dreng er kæntret i en katamaran cirka 1,5 km syd for livreddertårnet og cirka 1 km ud fra kysten. Drengen forklarer, at den anden dreng var faldet af cirka 700-1.000 m fra båden, men ikke var i kritisk tilstand. Faren er okay ved katamaranen og har kontaktet sønnen via telefon. Livredderne sejler ud til katamaranen, som vender på hovedet. Både faren og drengen befinder sig ved katamaranen og forsøger at vende den om, men uden held. Den ene livredder springer i vandet og forsøger at hjælpe, men stadig uden held. Imens driver alle længere ud, og efter lidt overtalelse af faren, der ligesom drengen er blevet træt, besluttes det at droppe yderligere forsøg. Livredderne sejler far og dreng ind til land, hvor den ene livredder bliver sammen med dem for at yde psykisk førstehjælp.
20. juli 2023, Blokhus Strand
En ældre dame falder på vej ind fra vandet i det såkaldte første trug. Hun er ude af stand til at rejse sig selv og ligger i lårhøjt vand og kravler febrilsk rundt. En af livredderne løber ud til damen og hjælper hende med at komme på benene igen og efterfølgende ind til land. Livredderen følger damen til sin bil og yder lidt psykisk førstehjælp. Herefter guides hendes ægtemand, der også er i vandet, gennem truget for at sikre, at han ikke også mister fodfæstet her. Det går godt, og der er ikke behov for yderligere efterbehandling.
22. juli 2023, Vallensbæk Strand med hjælp fra livredderne på Brøndby Strand
Livredderne på Vallensbæk Strand ser to personer på SUP, som ser ud til at have problemer med at komme tilbage til land på grund af fralandsvinden. Livredderne kontakter deres kolleger på Brøndby Strand, som har en båd, og de sejler ud til de to personer og hjælper dem tilbage til Vallensbæk Strand. Begge personer er chokerede, og livredderne yder psykisk førstehjælp på vej tilbage mod land.

Udforsk mere
-
Vandtilvænning for børnUdforsk vandlege, som inspirer til badeglædeUdforsk vandlege
-
Lær børn at redde sig selv og andreSkal dit barn lære livredning?Lær dit barn livredning
-
Find et badestedHvor skal du hen på din næste badetur? Få et overblik over badeforhold på de danske strandeFind dit næste badested