Redningskranse ved vandet

Bestil redningskranse til rådighed for offentligheden.

Er det første gang, I ansøger om en redningskrans, eller har I brug for flere?

Flere end 8.000 redningskranse fra TrygFonden hænger i dag rundt i landet ved strande, søer, havne og andre steder, hvor folk færdes i nærheden af vand.

Her på siden kan I ansøge om redningskranse og tilhørende stolper. Redningskransen leveres med kasteline og ophængsbøjle som standard.

Har I brug for at erstatte dele, der er beskadiget eller bortkommet?

Hvis I tidligere er blevet tildelt en redningskrans, har I mulighed for at ansøge om enkeltdele til erstatning af beskadiget eller bortkommet udstyr. Det gælder også for kastelinen, der skal udskiftes ca. hvert 3. år.

Erstatningskranse, stolper, bøjler og kasteliner - her på siden kan I ansøge om erstatningsdele eller yderligere udstyr til steder, hvor der hænger eller tidligere har hængt en redningskrans.