TrygFondens livreddere indtager Thyborøn Strand til sommer

Projektansvarlig

Projektansvarlig

Programchef René Højer er ansvarlig for projektet i TrygFonden.

René Højer 45 26 08 08

Når børn og voksne til sommer kaster sig i bølgerne ud for Thyborøn Strand vil der blive holdt godt øje med dem.

TrygFonden og Lemvig Kommune har netop indgået et samarbejde om en livredderordning på Thyborøn Strand og det betyder, at specialuddannede livreddere fra TrygFonden Kystlivredning fremover vil skabe tryghed på stranden i højsæsonen. 
 
I TrygFonden glæder man sig til samarbejdet.
Vores livreddere er i fuld gang med at forberede sig på sommerens udfordringer og ser frem til at skabe trygge rammer for strandens gæster. 

"Vi har i forvejen et rigtigt godt samarbejde med Kystcentret Thyborøn, så nu er der alle muligheder for at lære om kystlivreddernes arbejde og forberede sig til et sikkert besøg på stranden," siger René Højer. 

Også hos Lemvig Kommune er der store forventninger til samarbejdet.

"Det er en fantastisk nyhed for vores mange turister og lokale borgere, der bruger den smukke strand. Vores profil ved Danmarks største turistattraktion, Vestkysten, bliver styrket yderligere. Og vi takker TrygFonden for at være med til skabe endnu bedre rammer,” siger formand for Teknik & Miljøudvalget, Steffen Damsgaard, fra Lemvig Kommune.

TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august

Få hundrede meter fra Thyborøn Strand finder man blandt andet oplevelsesattraktionerne Kystcentret, Jyllandsakvariet og Sea War Museum. Lemvig Kommune har hvert år mere end 750.000 overnatninger. 84 procent af alle gæster i feriehusene er fra Tyskland.
 
Op til sæsonstart vil TrygFondens velkendte rød- og hvidstribede livreddertårn blive sat op. Tårnet skal fungere som livreddernes arbejdsplads og vil indeholde alt det livsvigtige udstyr, som livredderne har brug for – herunder rescueboard, hjertestarter og andet førstehjælpsudstyr. Udover decideret livreddende indsatser vil livredderne også kunne gribe ind før ulykkerne sker, hjælpe med almindelig førstehjælp og med viden om forebyggelse af drukneulykker. 

TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august. Livredderne har gennemgået en international certificeret specialuddannelse i samarbejde med Dansk Svømmeunion.

TrygFonden har i forvejen kystlivreddere tilknyttet 35 strande i Danmark og her havde livredderne i sidste sæson 51.763 indsatser, hvoraf de 13 betegnes som livreddende.

Yderligere oplysninger 

René Højer, ansvarlig for bade- og vandsikkerhed, TrygFonden,
telefon 20 70 38 92

Steffen Damsgaard, formand for Teknik & Miljøudvalget, Lemvig Kommune, telefon 51 74 00 62
TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august.
TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august.
TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august.

TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august
TrygFondens kystlivreddere er på stranden fra den 29. juni til den 22. august

Find livreddere på kortet

Skal du have sand mellem tæerne i løbet af sommeren? Så er det en god idé at vælge en strand med livreddere. Se på kortet, hvor livredderne holder øje. Du kan også se tårnenes åbningstider og strandenes redningsnumre.

Se kortet