Bader du om vinteren, er det ligesom om sommeren vigtigt at følge de 5 baderåd. For det er bestemt ikke mindre farligt, når det er koldt.
Blodtrykket stiger, pulsen falder, og kroppen udskiller stresshormoner, når man hopper en tur i det kolde vand. Det er nogle af grundene til, at vinterbadning er sundt for både krop og sjæl. Vinterbadning er blevet mere udbredt i Danmark, og populariteten kan mærkes hos de mange vinterbadeklubber landet over. I vores tema kan du se, hvordan du kommer sikkert i gang med vinterbadning.