Når du prøver at redde liv ved vand, skal du tage hensyn til dine egne evner og den nødstedtes situation. Er han bevidstløs eller panisk? Er der langt ud til ham? Er vandet dybt, og er der bølger eller strøm?

Hvis du forsøger at redde en nødstedt, hvor du selv er i vandet, er du i langt større fare, end hvis du redder fra land, og derfor skal du altid starte med at kontakte andre personer på land, der kan ringe 1-1-2 eller hente de hjælpemidler, du skal bruge.

Sejl til den nødstedte

Hvis du benytter en båd el. lign for at nå frem til den nødstedte, skal du vide, hvordan du håndterer fartøjet under de givne vandforhold. Ellers skal du vælge et andet fartøj eller en anden redningsmetode. Hvis et surfbræt el. lign. er tilgængelig for dig, kan du padle ud på det. Brug crawl-armtag til at padle ud, hvorefter du placerer den nødstedte forrest på brættet eller på tværs.

Svøm til den nødstedte

Du kan redde en nødstedt, der er for langt væk til at tale eller trække i land, ved at svømme ud til ham. Den nødstedte skal være ved bevidsthed og kunne hjælpe til at redde sig selv med en genstand, der flyder – så du skal altså sørge for at have en sådan genstand med.

Du skal have gode vandfærdigheder og vurdere vandforholdene grundigt, før du går i gang, og så skal du også bede andre om at slå alarm på 1-1-2, inden du svømmer ud. Du skal svømme ud til den nødstedte med strømmen, tale beroligende til ham og derefter række ham den flydende genstand og forklare, at han skal bruge den til at svømme ind. Derefter svømmer du mod land sammen med ham.

Bjærg den nødstedte

At bjærge en nødstedt er den redningsform, der indebærer størst fare for den, der redder andre, og den kræver gode vandfærdigheder. Du kan bjærge bevidstløse nødstedte med direkte kontakt eller paniske nødstedte uden direkte kontakt ved hjælp af en flydende genstand.

At bjærge med direkte kontakt er bedst egnet til redning af bevidstløse. Metoden kan også benyttes til nødstedte, der er rolige og samarbejdsvillige. Det er nødvendigt at bjærge med direkte kontakt, hvis du ikke medbringer et flydemiddel. Er den nødstedte bevidstløs, bør du bruge et bjærgegreb, hvor det er muligt at sikre frie luftveje. Det vil altid kræve, at mund og næse holdes over vandoverfladen, at kæben er løftet, og at hovedet er bøjet let bagover.

At bjærge uden direkte kontakt foregår ved at svømme en flydende genstand ud til den nødstedte. Så kan du bjærge ham ved at holde fast i den flydende genstand i stedet for i den nødstedte. En redningskrans er god til at bjærge uden direkte kontakt. Du kan også benytte metoden til personer, som er bevidstløse. Det kræver bare, at den nødstedte er fastspændt i hjælpemidlet. Er det ikke muligt, skal han bjærges med direkte kontakt.

Hjælpemidler og påklædning

Hvis det er muligt, bør du benytte svømmefødder, redningsvest eller redningskrans, hvis du skal redde ved at svømme eller bjærge - det kan nemlig hjælpe dig og den nødstedte til at flyde og komme frem. En våddragt giver også opdrift og beskyttelse mod kulde, og især i koldt vand skal du prioritere hjælpemidler, der kan beskytte dig mod kulden.

I det hele taget skal du være opmærksom på, at din påklædning både kan hjælpe og hæmme din indsats. Almindelig beklædning giver en større beskyttelse mod kulde end bar hud, men til gengæld vil tøjet hæmme din bevægelse og kan mindske opdrift. Tag derfor overflødigt tøj af, hvis vejret tillader det.

Træn og lær livredning i svømmehallen

Sådan tackler du et revlehul

De såkaldte revlehuller er skyld i mange drukneulykker, fordi selv stærke svømmere går i panik eller drukner af udmattelse. Men hvis du lærer visse kendetegn og forholdsregler, kan du undgå, at det bliver farligt.

Bliv klogere på revlehuller