Sidste uge med livreddere på strandene

Skolerne er begyndt, og de fleste er vendt tilbage til hverdagen. Men badevandet er stadig lunt, og derfor er livredderne fra TrygFonden Kystlivredning fortsat på strandene i den kommende uges tid, og de opfordrer børneinstitutioner, skoler og andre, der har lyst til en svømmetur, til at kigge forbi.

Livredderne tager hul på den sidste uge på strandene, og dermed er det ved at være sidste chance for en badetur med opsyn af livredderne.

Vi har stadig aktivitetshæfterne ”Håndbog for små livreddere”, som børnefamilier, institutioner og skoler kan komme forbi tårnene og få

"Selvom vejret bliver blandet, så er badevandet stadig lunt og dejligt. Vi håber derfor, at der er mange, som vil benytte sig af, at livredderne er på strandene i den kommende uge, så man kan bade i trygge rammer. Alle er velkomne til at kigge forbi og få en snak med livredderne, og vi har stadig aktivitetshæfterne ”Håndbog for små livreddere”, som børnefamilier, institutioner og skoler kan komme forbi tårnene og få, så børnene kan løse sjove opgaver og tale om badesikkerhed med de voksne," fortæller Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden.

Livredderne fra TrygFonden Kystlivredning er på strandene frem til og med onsdag den 18. august, mens havnebadene Aarhus Ø samt Islands Brygge og Fisketorvet i København er åbne til og med den 31. august.

Aktionstal for uge 31

I uge 31 (den 2.- 8. august) gennemførte livredderne i alt 7.381 indsatser, hvoraf det vurderes, at der i to tilfælde var personer i livsfare. Derudover var 160 almindelige førstehjælpsaktioner, 359 forebyggende aktioner og 6.860 oplysende indsatser.

 

Røde aktioner i uge 31

Tversted Strand den 2. august 
En ældre kvinde vælter omkuld i brændingen 30-40 m ude i vandet og kan ikke rejse sig igen. Hun bliver rullet rundt af bølgerne og vifter med armene efter hjælp. En livredder løber ud til kvinden og får hende op på benene og ind til land.
 
Hvide Sande Sydstrand den 2. august 
Livredderne bliver kontaktet af en bekymret far, hvis tre drenge er ude at surfe. Han er særligt bekymret for den ene, som er en dårlig svømmer. En livredder padler ud til drengene, som siger, at de er OK. Livredderen gør drengene opmærksomme på, at de nærmer sig molen, hvor strømmen er stærk. Livredderne observerer drengene, mens de prøver at padle væk fra molen, men kort efter kalder drengene på livredderen, da den ene er udmattet og ikke er i stand til at padle mod strømmen og væk fra molen. Livredderen får drengen op på sit rescue board og hjælper drengen ind til stranden, mens de to andre drenge selv kommer i land.

Spot image

Forebyg ulykker

En sommerdag på stranden, en skøjtetur på søen og et dyp i havet på en kold vinterdag kan alle være fantastiske oplevelser. Men hvis ikke du har styr på sikkerheden ved vandet, kan du hurtigt komme i problemer. Lær de fem baderåd at kende og bliv klogere på, hvordan du forebygger drukneulykker.

Forebyg ulykker