Alle skal lære at svømme

At kunne svømme er ikke bare at beherske en ekstra sportsgren. Svømning kan ses som en grundlæggende færdighed på lige fod med gang, løb og cykling.

I Danmark er der aldrig langt til kysten, og vi har mange søer, åer og vandhuller, vi færdes omkring dagligt. Derfor er det vigtigt, at du kan svømme - også selvom du måske aldrig selv går i svømmehallen eller bader på stranden om sommeren. For hvis uheldet er ude, kan det være livsvigtigt, at du kan begå dig i vand, så du kan redde dig selv og andre.

Kan du svømme, kan du også redde andre

Det er dog langt fra alle, der kan det.

Kun hver anden voksne dansker er i stand til at svømme 200 meter uden hjælpemidler – der er definitionen på at være svømmeduelig - og det samme er tilfældet for børn i alderen 11-12 år.

”At kunne svømme er en færdighed, som alle bør mestre på lige fod med at kunne cykle og generelt begå sig i trafikken,” fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden.

”Udover at skabe tryghed er der også rig mulighed for gode, sociale og sjove oplevelser ved at kunne svømme og opholde sig sikkert i vand,” forklarer han.

I 2018 omkom 65 danskere i drukneulykker. Derudover oplever tusindvis af danskere hvert år at være tæt på at drukne.

En del af grunden til, at kun hver anden dansker er svømmeduelig, kan være, at folkeskolens svømmeundervisning er under pres. Der er flere steder udfordringer med organiseringen af undervisningen - især i de områder, hvor der er langt til en svømmehal.

Målet er, at alle børn i en årgang skal kunne svømme 200 meter, heraf 50 meter på ryggen (som er den nordiske svømmedefinition).

Fakta om danskernes svømmefærdigheder

  • Næsten alle (95 %) i den voksne danske befolkning mener, at det er vigtigt at kunne svømme. Har de børn, finder de det meget vigtigt, at deres børn lærer at svømme.

  • 87% af befolkningen mener selv, at de kan svømme. 

  • 52% af befolkningen er svømmeduelig (kan svømme 200 meter).

  • Svømmeduelighed går ofte i arv.
Spot image

Livreddertårn i svømmehallen

Et særligt livreddertårn fra TrygFonden fyldt med ægte livredderudstyr og sjove øvelser flytter nu ind i svømmehallen.

Find svømmehal med livreddertårn