Ofte stillede spørgsmål

Hvad er arbejdstiden som livredder? Hvad får jeg i løn? Hvor skal jeg bo, når jeg arbejder? Få svar på de mest almindelige spørgsmål til arbejdet som livredder.

Ansøgning og optagelsesprøve

Grunduddannelsen

Arbejdet som kystlivredder

  • Hvordan kan jeg få mere at vide om uddannelsen og arbejdet?
    En del af optagelsesprøven er en briefing om uddannelsen og arbejdet som kystlivredder. Resten kan du finde her på siden. Ellers er du velkommen til at kontakte uddannelseslederen på ham@trygfonden.dk
  • Jeg bruger briller. Er det et problem?
    Under uddannelsen og arbejdet som kystlivredder kan du ikke bruge briller. Du kan sagtens klare dig, hvis du bruger kontaktlinser, og der er ikke et reelt 'loft' for din synsstyrke. På grunduddannelsen skal personer med kontaktlinser vise, at de kan arbejde i vand, uden at linserne falder ud.
  • Er det muligt at gøre tjeneste mere end fem uger?

    Ja. Du skal som minimum kunne gøre tjeneste i fem uger i sommerperioden. Som udgangspunkt vil du få tildelt mindst to ugers tjeneste. Muligheden for at gøre tjeneste i flere uger afhænger af, hvor mange livreddere vi har brug for til sæsonens opgaver. Når du er tilmeldt uddannelsen, indsender du ønske om tjeneste, og her kan du angive det specifikke antal uger.

  • Jeg vil gerne arbejde på en specifik strand hele sommeren. Er det muligt?
    Som kystlivredder hos TrygFonden Kystlivredning er du tilknyttet alle vores arbejdssteder. Du kan dog sagtens ønske den samme strand eller de strande, du helst vil arbejde på. Derefter vil vagtplanen blive lagt, og vi prøver at tilgodese alles ønsker.
  • Hvad får jeg i løn som livredder?
    En nyuddannet livredder har ret til startløn i 2022 på ca. 8.804 kr. pr. uge + feriepenge for en 48 timers arbejdsuge med en ugentlig fridag.
  • Hvordan er arbejdsvilkårene?

    Sæsonen strækker sig over otte uger. Havnebadet i Aarhus og de to havnebade i København har dog differentierede åbningstider, hvilket vi oplyser om op til sæsonen.

    Livreddertårnene åbner kl. 10.00 hver formiddag og lukker kl. 18.00 om aftenen. Det er din opgave at klargøre tårnet om formiddagen og at pakke udstyret sammen om aftenen.

  • Kan jeg bo på arbejdsstedet?

    Uanset om du skal passe et af vores rød-hvide livreddertårne sammen med en anden livredder, eller du bliver en del af et team på tre-fire livreddere, der bemander en af vores LivredderPatruljer, stiller vi overnatning til rådighed i forbindelse med arbejdet - dog ikke hvis du arbejder på havnebadene Islands Brygge eller Fisketorvet i København.

    Du bliver indkvarteret i hytter, sommerhuse, campingvogne eller på vandrehjem. I bor typisk flere livreddere sammen.