Vilkår for Vandquizzen 2023 og behandling af dine persondata

Konkurrencen afholdes på TrygFondens Respekt for Vand hjemmeside, der drives af:

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)
Hummeltoftevej 49
2830 Virum
CVR-nr. 10430410

Har du spørgsmål om konkurrencen, kan du kontakte TrygFonden pr. e-mail, info@trygfonden.dk.

Præmier
Der er ti præmier, som hver består af et strandsæt indeholdende to badehåndklæder og et indkøbsnet. Hvert strandsæt har en værdi af ca. 320 kr.

Deltagelse i konkurrencen
Hvis du har svaret rigtigt på quizzens ti spørgsmål senest den 16. august 2023 kl. 10.00, deltager du i lodtrækningen om et af de ti strandsæt.

Der trækkes ti vindere af konkurrencen, og du kan kun deltage med én rigtig besvarelse.

Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder TrygFonden sig ret til at udelukke deltagere fra konkurrencen.

Ansatte og repræsentanter i TryghedsGruppen kan ikke deltage i konkurrencen.

Besked til vinderne
Vinderne findes ved tilfældig lodtrækning den 16. august 2023, når konkurrencen er afsluttet. Vinderne bliver kontaktet direkte via den e-mailadresse, vedkommende har opgivet. Hvis vinderen ikke besvarer vores henvendelse inden for fem dage, forbeholder vi os retten til at trække en anden vinder.

Vi sender præmien til vinderne med PostNord og afholder omkostninger til forsendelse inden for Danmark (ikke Færøerne og Grønland). Hvis vi kan dokumentere, at præmien er blevet afsendt, fx ved kvittering, er vi uden ansvar for, om vinderen modtager præmien. Konkurrencen er omfattet af spilafgiftsloven, og vi betaler eventuel spilafgift.

Brug af oplysninger
Når du deltager i konkurrencen, behandler vi de oplyste persondata til brug for gennemførelsen af lodtrækningen og kontakt til dig, hvis du vinder. Dine data bruges ikke til andre formål og slettes, når præmierne er uddelt.

Du kan læse mere om vores behandling og dine rettigheder efter persondatalovgivningen her.