Vilkår for Vandquizzen
Konkurrencen afholdes på TrygFondens Respekt for vands hjemmeside, der drives af:
TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)
Hummeltoftevej 49
2830 Virum
CVR-nr. 10430410
Har du spørgsmål om konkurrencen, kan du kontakte TrygFonden pr. e-mail, info@trygfonden.dk.
Præmier
Der er otte præmier i alt, som hver består af en mulepose indeholdende to badehåndklæder. Hvert sæt har en værdi af ca. 400 kr.
Deltagelse i konkurrencen
Hvis du har gennemført quizzen mellem kl. 7.30 og 14.00 den 27. august 2022, deltager du i lodtrækningen om et af de otte sæt.
Der trækkes otte vindere af konkurrencen, og du kan kun deltage med én besvarelse.
Ved begrundet mistanke om snyd forbeholder TrygFonden sig ret til at udelukke deltagere fra konkurrencen.
Ansatte og repræsentanter i TryghedsGruppen kan ikke deltage i konkurrencen.
Offentliggørelse af vinderne
Vinderne findes løbende ved tilfældig lodtrækning den 27. august 2022. Der trækkes to vindere kl. 11.00, kl. 12.00, kl. 13.00 og kl. 14.00 – otte vindere i alt.
Vindernes navne bliver annonceret via højttaler efter hver udtrækning, ligesom vinderne kontaktes direkte via telefonopkald og sms.
Det er en betingelse for at få din præmie, at du afhenter den inden kl. 17.00 den 27. august 2022 ved TrygFondens Respekt for vand-livreddertårn på Søren Kierkegaards Plads ved Den Sorte Diamant.
Konkurrencen er omfattet af spilafgiftsloven, og vi betaler eventuel spilafgift.
Brug af oplysninger
Når du vælger at deltage i lodtrækningen, giver du samtykke til, at TryghedsGruppen behandler de oplyste persondata til brug for gennemførelsen af lodtrækningen og kontakt til dig, hvis du vinder. Dine data bruges ikke til andre formål og slettes, når præmierne er uddelt. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte TryghedsGruppen på info@tryghedsgruppen.dk eller telefon 45 26 08 26.