Et særligt livreddertårn fra TrygFonden fyldt med ægte livredderudstyr og sjove øvelser er flyttet ind i svømmehallen. Her kan små og store badegæster prøve kræfter med livredning og øve sig i at redde sig selv og andre. For livredning er ikke kun for professionelle. Livredning er også en sjov sport og en vigtig færdighed for alle os, der bor i et land omgivet af vand.
Livredning er ikke kun for professionelle i uniform. Det er også en sjov aktivitet og en vigtig færdighed for alle os, der bor i et land omgivet af vand. Derfor flytter TrygFondens rød/hvide livreddertårn nu ind i svømmehallen, så det bliver muligt at lege, lære og træne livredning der.
Livreddertårnet er målrettet svømmehallen og er fyldt med ægte livredderudstyr til børn og voksne og vejledning til sjove øvelser, så svømmehallens vandhunde nemt kan øve i at redde sig selv og andre – i trygge rammer, året rundt og i alt slags vejr.
I slutningen af 2019 testede vi tårn og udstyr i ni svømmehaller. Det blev en stor succes, og ambitionen er klar; at fremme livredning som en sjov aktivitet og en vigtig færdighed. Flere skal kunne redde sig selv og hinanden i et vandland som Danmark. God fornøjelse!
I løbet af 2023 planlægger vi at opsætte livreddertårne i flere svømmehaller, så vi i alt når op på 60 svømmehaller med livreddertårne. Hold dig orienteret her på vores hjemmeside om, hvor de nye tårne bliver opstillet.
Er der et livreddertårn i en svømmehal i nærheden af dig? Find ud af det på vores kort her. Når du kigger på kortet, skal du huske at tilvælge "Livreddertårn i svømmehal". Du kan også finde tårnene i alfabetisk orden nedenfor.
Følgende svømmehaller har nu et livreddertårn:
- Aars Svømmehal (Aars)
- Albertslund Svøm & Fitness og Friluftsbad Badesøen og Syd Svømmehallen (deler et tårn)
- Bellahøj Svømmehal
- Danhostel Hobro Idrætscenter
- De fire Aarhus-svømmehaller får et tårn til deling: Aarhus Svømmestadion, Spanien, Gellerupbadet, Lyseng Svømmebad
- DGI huset Vordingborg
- Emdrup Bad
- Flintholm Svømmehal på Frederiksberg
- Forum Horsens/Aqua Forum (Horsens)
- Fredericia Idrætscenter (Fredericia)
- Frederiksværk Svømmehal
- Gigantium Svømmehal i Aalborg
- Gladsaxe Svømmehal
- Glostrup Idrætsanlæg
- Haslev Svømmehal
- Helsingør Svømmehal (Helsingør)
- Herlufsholm Svømmehal
- Herning Svømmehal
- Hinnerupbadet
- Holbæk Svømmehal
- Ikast Svømmecenter
- Kalundborg Svømmehal
- Kildeskovshallen i Gentofte
- Kulturcenter Limfjord Skive (Skive Badeland)
- Køge Svømmeland
- Lyngby Idrætsby Svømmehal
- Maribo Svømmehal
- Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter
- Nord-Als Idrætscenter (Nordborg) og Humlehøj - Hallerne (Sønderborg) deler et tårn
- Nørresundby Idrætscenter - Svømmeland
- Ringkøbing Svømmehal
- Ringsted Svømmeland
- Roskilde Svømmehal
- Rønne Svømmehal (Rønne)
- Skærbækcentret
- SlotssøBadet Kolding
- Solrød Svømmehal
- Stevnsbadet (Store Heddinge)
- Svendborg Svømmehal og Svendborg Svømmeland (deler et tårn)
- Svømmecenter Falster (Nykøbing F)
- Svømmestadion Danmark i Esbjerg
- Thyhallens Svømmecenter (Thisted)
- Valby Vandkulturhus
- Vandhuset Park Vendia (Hjørring)
- Vejen Idrætscenter - Sportscenter Danmark
- Vestamager Svømmehal
- Vestbad (Brøndby)
- Vesterbro Svømmehal
- Wærket i Thyborøn
Find en klub, hvor du kan gå til livredning
TrygFonden ønsker, at mange flere får mulighed for at lære livredning, også når sommervejret blegner og temperaturen falder i Danmark. Derfor vil vi gøre det nemt og tilgængeligt at lege livredning i de vandarenaer, hvor børn færdes året rundt – til svømning i skolen, i svømmeklubben, på stranden og i svømmehallen.
Hvis tårnet ikke står i nærheden af dig, kan du måske finde en klub, hvor du kan lære livredning.
Her er de klubber, der dyrker livredning som primær aktivitet:
- Københavns Livredderklub
- Frem Odense Livredning
- Østjysk Livredning
- Midtjysk Livredderklub
- Lolland Falster Surf Lifesaving
- Nordkysten Livredderklub
- Livredderskolen Grenå