Vejret påvirker din sejlads

Vinden og vejret har stor betydning for en sikker sejlads. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør, og hvordan man kan forudsige det. De mest grundlæggende ting, du skal have styr på, inden du tager ud, er vinden, fronterne, skyerne, tågen og bølgerne.
 
  1. Vind
  2. Fronter
  3. Skyer
  4. Tåge
  5. Bølger


Vinden

Især vinden og dens udvikling er helt central at kende for sejlere - den kan være vores ven, men for kraftig vind kan også være en livsfarlig fjende.
Hvor meget vind, du kan sejle ud i afhænger meget af, hvad du sejler i, og hvor meget erfaring du har. Generelt kan man sige, at små, lette og smalle fartøjer (robåde, kajakker, små joller m.m.) allerede i let vind (dvs. vindhastighed 4-5 m/s, vindstyrke 3,) bør holde sig væk fra åbent farvand. Større fartøjer bør ved jævn vind (dvs. vindhastighed 6-8 m/s, vindstyrke 4) huske, at sejlads kan være ubehageligt og farligt for nogle børn samt for nervøse og uerfarne sejlere, og i frisk vind (dvs. vindhastighed 9-11 m/s, vindstyrke 5 og derover) er det kun store sødygtige fartøjer med erfarne sejlere om bord, der kan stå til søs.

Vindretning og vindhastighed

Vinden angives ved to størrelser: dens retning og dens hastighed. Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommer. En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vindens hastighed angives på flere forskellige måder. I vejrudsigter angives den ofte i meter pr. sekund (m/s). Det samme som mange sejlere kalder ”sekundmeter”.
I vejrkort vises vinden ofte i knob
I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra m/s til knob, for 1 m/s er næsten det samme som 2 knob. Vindens styrke angives også ud fra Beauforts skala, der går over 12 trin - fra stille vind til orkan. Vind-styrken angiver hvor meget kraft, der er i vinden.

Fralandsvind og pålandsvind

Inden du sejler ud, bør du også tænke over, om du sejler ud i fralandsvind eller pålandsvind. Små både kan drive væk ved fralandsvind, og det kan være svært at komme hjem igen. Ved fralandsvind er bølgerne til gengæld mindre langs kysten, fordi der er læ, mens der ved pålandsvind kan der være store bølger helt ind til kysten. Det er dog ikke sikkert, at man kan se det inde i havnen.

Søbrise og landbrise

En solrig sommerdag kan luften blive varmere på land end over havet. Når det er tilfældet, stiger luften til vejrs over land. Til erstatning for den opstigende luft, blæser der en vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise. Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. Om aftenen forsvinder den, fordi solen ikke længere opvarmer landet.

En skyfri aften kan der opstå en anden vind, som kaldes landbrise. Om natten udstråler jorden mere varme end havet, og så bliver luften koldere over land. Den kølige luft blæser fra land ud over vandet. Om morgenen forsvinder landbrisen igen.

Tilbage til oversigten

 


Kend til fronterne

Meget af vejrets udvikling er bestemt af fronterne. Derfor er det vigtigt, at du kender til fronterne, når du planlægger din tur.

Når kold og varm luftmasse støder mod hinanden, vil de ikke blive blandet. I stedet vil den varme og lettere luft glide op over den kolde og tunge luft. Skillelinien mellem de to forskellige luftmasser kaldes en front. Ved fronter kommer der meget ofte en masse regn, sne eller slud. Men det kan også blive tåget. Og da fronter kommer sammen med lavtryk, vil der næsten altid også komme en del vind ved fronter. 

Frontvejr er altså for det meste kendetegnet ved vind og nedbør. Vejret er ret omskifteligt, når lavtryk med fronter passerer, og meteorologerne kalder det derfor ustadigt vejr.

Varmfront

Hvis varm luft skubber kold luft foran sig, kaldes det en varmfront. Den varme luft vil glide langsomt op over den kolde luft, og på den måde dannes der skyer i den varme luft.
Skyerne strækker sig meget langt foran det sted, hvor fronten møder jordoverfladen.

Skyerne vil derfor i god tid varsle, at fronten er på vej.

Skyerne vil derfor i god tid varsle, at fronten er på vej. De første skyer man ser, er meget høje, og man kan se solen i gennem dem. Derefter kommer lavere og lavere skyer og skydækket bliver tættere, så man til sidst ikke kan se solen i gennem skyerne mere. Når der er 4-8 timer til fronten passerer, begynder det at regne. Regnen falder silende og kan vare mange timer. Man kalder det vedvarende regn, dagsregn eller blot regn.

 

Koldfront

Hvis kold luft skubber varm luft foran sig, kaldes det en koldfront. Den varme luft bliver tvunget op over den kolde luft, og derfor dannes der skyer i den varme luft. Skyerne strækker sig ikke så langt foran det sted, hvor fronten møder jordoverfladen. Derfor varsles koldfronten ikke så tidligt som varmfronten.
Skyerne kan være cumulunimbus, som giver kraftige regnbyger, vindstød og vindbyger. Eller de kan være nimbostratus, som giver mere silende, længerevarende regn og ikke så mange vindstød. 
Som regel regner det ikke så længe. 

Okklusionsfront

Ofte sker der det, at en koldfront indhenter en varmfront og klapper sammen til én front, som kaldes en okklusionsfront. Den har kold luft på begge sider af fronten ved jordoverfladen. Men længere oppe ligger den varme luft.
Der kan være et udbredt skydække, og der kommer oftest silende regn i mange timer ved en okklusionsfront.
Skyerne sladrer
Skyer er interessante, fordi de kan fortælle om det vejr, der er på vej. Der er mange forskellige slags skyer, men grundlæggende er der tre hovedformer:

Tilbage til oversigten

 


Skyerne Sladrer

Skyer er interessante, fordi de kan fortælle om det vejr, der er på vej. Der er mange forskellige slags skyer, men grundlæggende er der tre hovedformer:

Cumulus

Blomkålshoved-lignende skyer, der vokser enkeltvis, hvor man tydeligt ser skyens afgrænsning til himlen, kaldes cumulusskyer. Der er oftest blå himmel mellem dem, og de er som regel hvide. Men de kan også være grå, hvis de ligger i skygge eller er fulde af store regndråber. 

Stratus

Konturløse grå skyer, som dækker hele himlen - eller dele af den - uden blå himmel i mellem, kaldes stratusskyer. Eller lagskyer. Fordi skydråberne lægger sig lag på lag i luften. De minder meget om tåge, der ikke når ned til jorden. 

Cirrus

De skyer som ligger meget højt i atmosfæren, og som er hvide og fjeragtige, kaldes cirrus. Cirrus kan være trådede, stribede eller tottede, og de er alle sammen meget flotte. 

Hvad fortæller de?

Når man ser cumulus på himlen, så kan man få vindstød, og hvis det regner, kommer regnen i byger. 
Når man ser stratus på himlen, så er vejret mere ensartet og stabilt, og hvis det regner, vil det sile ned. 
Hvis skyerne er små og/eller tynde, så giver de ikke regn og ikke vindstød, og det gælder alle slags skyer.
Hvis skyerne ligger meget højt oppe, så giver de heller ikke regn og ikke vindstød. Hvis en stor, mørk cumulunimbus nærmer sig, så skal man være forberedt på en stærk byge og meget vind. 
Hvis skyerne trækker op på himlen, breder sig og bliver lavere og tættere, så er der nok frontregn og vind på vej.

Tilbage til oversigten

 


Pas på tågen!

 

Når små vanddråber, regn eller sne svæver rundt i luften er der dannet tåge og man kan ikke se så langt som normalt. Man siger, at sigtbarheden er nedsat.Nedsat sigt er et både farligt og ubehageligt fænomen for sejlere. Det bliver vanskeligt at holde ordentligt udkig efter andre fartøjer, og man kan nemt miste orienteringen og navigere forkert fordi bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning bliver vanskeligere at få øje på. 

Store skibe har også problemer med at se de små både i tåge. Det kan skabe farlige situationer, og mange kollisioner og grundstødninger sker da også ved nedsat sigt.

Forudsigelse af tåge

Tåge kan dannes på forskellige måder. Enten afkøles luften så meget, at den (usynlige) vanddamp, som luften indeholder, begynder at fortætte til dråber, eller også tilføres luften mere vanddamp, end den kan indeholde, hvorved noget af vanddampen fortætter til tågedråber.
I mange tilfælde, kan man selv forudsige tågen, før den kommer, og hvornår den forsvinder igen. 

Hvis man befinder sig på land, i havn eller tæt ved kysten, og det er stille og skyfrit om aftenen, som ser ud til at holde hele natten, kan man risikere at vågne op til udstrålingståge næste morgen. Hvis det har regnet og jorden er våd, er risikoen for tåge større. Udstrålingstågen, som altså er dannet en skyfri stille nat, vil oftest forsvinde op ad dagen. 

Hvis der har været en periode med kulde over Danmark, og vindretningen ændrer sig, så vinden går mere i S, SV eller V, så luften kommer fra Atlanterhavet eller varme områder, kan der dannes advektionståge. Denne form for tåge dannes bedst, hvis det ikke blæser for meget. Advektionstågen dannes altså når varm, fugtig luft blæser op over et koldt Danmark eller koldt vand. Denne tåge forsvinder ofte først når vindretningen ændres.

Tre slags tåge

Man skelner typisk imellem tre forskellige former for tåge:

Advektionståge

Når varm og fugtig luft blæser hen over et koldt hav eller et koldt landområde, afkøles luften nedefra, og der dannes tåge. Først vil det være diset, men hvis afkølingen er tilstrækkelig stor, og hvis luften indeholder en masse vanddamp, bliver tågen tæt. Denne tåge kaldes varmluftståge eller advektionståge. Advektionståge kan dække store områder, f.eks. hele Danmark, og den forsvinder ikke så hurtigt igen. Når denne form for tåge kommer ind fra havet, kaldes den havgus.

Udstrålingståge

Hvis det er skyfrit og stille vejr om natten, afgiver jorden varme til verdensrummet. Det betyder, at luften lige over jordoverfladen bliver afkølet. Først dannes der dug, og så bliver det diset. Hvis afkølingen er stor nok, bliver det tåget. Udstrålingståge er værst om morgenen, men som regel forsvinder den op ad dagen, når solen begynder at varme jorden op igen. Udstrålingståge er en landtåge. Men den kan godt blæse ud over havet, og hvis det er et forårskoldt vand, kan den blive liggende hele dagen.

Sørøg

Om vinteren hvor luften er meget kold, kan der dannes en tåge over havet, så det ser ud som om havet ryger. Denne form for tåge kaldes sørøg. Den dannes når meget kold luft blæser ud over forholdsvist varmt vand, der tilfører luften vanddamp. Sørøg dannes over vandet, men den kan godt blæse ind over et landområde og lægge sig som tågebanker eller dis. Hvis denne tåge dannes over en sø, mose eller et vådområde, så kaldes den mosekonebryg.

Tilbage til oversigten

 


Hvad kan man se på bølgerne?

Bølgerne har stor betydning for din sikkerhed til søs. Det er derfor vigtigt at kende til bølgerne og kunne læse, hvad de siger om vejret. Når vinden blæser over vandet, skabes der bølger. Bølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det. 

Jo mere det blæser, des højere bliver bølgerne.
Når luften er turbulent, blæser det ikke lige meget alle steder. Når der kommer vindstød og vindbyger, kan man se på bølgerne, hvor det blæser mest. Vandet vil have større krusninger eller bølger, der hvor der kommer et ekstra vindstød. Så er man forberedt, inden man sejler ind i området med mere vind.
 

Bølger i strøm

Når bølger bevæger sig ind i et område, hvor der er modstrøm, bliver de højere, kortere og stejlere. Man kalder dem for krappe søer. De kan mødes i lukkede, lavvandede farvande som sunde og fjorde, som ofte har ret små bølger.  Men de findes også på åbne havområder og oceaner. Krappe søer kan være farlige for små både, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der. Bølger og vind Som nævnt ser bølgerne forskellige ud, alt afhængigt, hvilken vindstyrke der er:

Vindstyrke 2

Ved vindstyrke 2 blæser det fra 1,6-3,3 m/s (eller 4-6 knob). Denne vind kaldes svag vind. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 0,2 meter.

Vindstyrke 3

Ved vindstyrke 3 blæser det fra 3,4-5,4 m/s (eller 7-10 knob). Denne vindhastighed kaldes let vind. Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden er omkring 0,6 meter.

Vindstyrke 4

Ved vindstyrke 4 blæser det fra 5,5-7.9 m/s (eller 11-16 knob). Denne vindhastighed kaldes jævn vind. Bølgerne er mindre og har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 1,0 meter. Hvis der ikke er plads til at bygge bølgerne store, og det ikke har blæst længe nok, er bølgerne mindre. Bølgehøjden er også mindre, hvis det er i beskyttede farvande som fjorde og sunde. Og/eller hvis man er tæt på kysten, og der er fralandsvind.

Vindstyrke 5

Ved vindstyrke 5 blæser det fra 8,0-10,7 m/s (eller 17-21 knob). Denne vindhastighed kaldes frisk vind. Bølgerne er middelstore og har en aflang form, mange hvide skumtoppe og der er muligvis lidt skumsprøjt i luften. Bølgehøjden er omkring 2,0 meter.

Vindstyrke 6

Ved vindstyrke 6 blæser det fra 10,8-13,8 m/s (eller 22-27 knob). Denne vindhastighed kaldes hård vind. Bølgerne er store med hvide skumtoppe overalt, og der er sandsynligvis skumsprøjt i luften. Bølgehøjden er omkring 3,0 meter.

Tilbage til oversigten