Giv din selvoppustelige redningsvest et sikkerhedstjek hvert år, så du ved, at den fungerer. Følg brugsanvisningen til din vest eller følg rådene her:

  1. Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord, åbn vesten i siden. Bemærk hvordan den er foldet, så du kan folde den igen.

  2. Tag CO2-patronen ud, tjek om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron+CO2). Patronen må højst mangle på 2 gram.

  3. Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel udskiftes den. Har udløseren rød indikator skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen: Hvis den er blød, skal den udskiftes.

  4. Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.

  5. Blæs vesten op igennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.

  6. Monter CO2-patron og automatik-tablet. Skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden, og monter en udløserenhed/ automatik-tablet.

  7. Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Noter årstallet med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
 

Ta’ skippersansvar

Det er god stil altid at ta’ skipperansvar for alle ombord:

1. Vær et positivt forbillede
2. 
Bær altid redningsvest til søs
3. Sørg for, at bådens gæster bruger redningsvest i rette størrelser
4. Følg de 5 sejlråd

God tur!