De 5 sejlråd

Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden vil fremme en øget sikkerhedskultur blandt sejlere og fiskere på havnene og på vandet i Danmark. SejlSikkert-indsatsen skal være med til at nedbringe antallet af drukneulykker og alvorlige hændelser blandt fritidsfiskere og sejlere. Det skal blive en selvfølge, at sikkerheden er i top. Og det skal være en selvfølge, at sejlere og fiskere husker hinanden på det. Indsatsen er bygget op omkring de fem sejlråd, som du finder nedenfor. Download også SejlSikkert app'en, der kan hjælpe dig med at planlægge din tur.

DE FEM SEJLRÅD

  • 1. Lær at sejle

    1. Lær at sejle

    Før du tager på havet, er det vigtigt, du lærer at sejle. Alle på vandet har brug for at træne sejladsfærdigheder, og som ny sejler bør du tage et duelighedsbevis. Du skal
    blandt andet have styr på båden eller jollen og kende reglerne til søs. 

    Lær at sejle
  • 2. Hold dit grej i orden

    2. Hold dit grej i orden

    Inden du tager ud at sejle, skal du sørge for at holde dit grej i orden. Det rigtige grej og vedligeholdelse af udstyr kan stoppe mange ulykker.
    Det er samtidigt vigtigt at vide, hvad en førstehjælpskasse skal indeholde, og hvilke raketter og nødblus det ville være klogt at tage med på sejlturen.

    Hold dit grej i orden
  • 3. Planlæg din tur

    3. Planlæg din tur

    Du skal planlægge din tur grundigt, inden du tager ud på havet. På den
    måde kan du komme mange potentielle problemer i forkøbet. Det handler om at kende til navigation, sørge for forsyninger, rigtig påklædning samt have styr på vind og vejr.

    Planlæg din tur
  • 4. Hav en livline til land

    4. Hav en livline til land

    Du skal selv kunne kalde på hjælp, hvis du får problemer eller kommer
    i nød. Ofte bliver en redningsaktion sat for sent i gang på grund af
    forsinket nødmelding. Du kan fx bruge din mobiltelefon,  lyd- og lyssignaler, men den sikreste forbindelse til land er en VHF-radio.

    Hav en livline til land
Spot image

5. Brug vesten

Du skal altid sørge for, at der er rednings- eller svømmeveste til alle,
når du skal ud på havet. Det er ikke bare sund fornuft, men også et
lovkrav. De fleste sejlerulykker med dødelig udgang sker, fordi sikkerhedsudstyret ikke bliver brugt.

Brug vesten

Kom sikkert i havn

Inden du tager på havet, er det vigtigt, at du forbereder dig godt. En god sejlads kræver, at du har styr på din båd og planlægger din tur ordentligt.
Forbered en sikker tur på havet