SejlSikkert-instruktør

Vi har uddannet 22 SejlSikkert-instruktører til at holde foredrag og demonstrere sikkerhed i de danske havne.

SejlSikkert-instruktørerne er erfarne fiskere og sejlere, der har fået undervisning i sikkerhed med særligt fokus på at forebygge ulykker og alvorlige hændelser på havet.

Hvorfor et instruktørkorps?

Ideen bag et uddannet instruktørkorps er, at SejlSikkert-ambassadørerne kan invitere sikkerhedseksperter ud til de lokale havne og klubber for at gennemføre foredrag og sikkerhedsdemonstrationer. Instruktørerne kommer fra forskellige dele af landet og kan derfor nå ud til alle klubber og foreninger.

Hvordan er man instruktør?

SejlSikkert-kampagnen har udviklet en række foredrag og demonstrationer, som instruktørerne kan afholde. Foredragene indeholder typisk brug af forskellige rekvisitter, det kan være nødraketter, tjek og brug af redningsveste og lignende samt uddeling af informationsmaterialer.
I 2016 udbyder vi tre forskellige foredrag, der alle har en varighed af ca. to timer:

1. Nødkommunikation og demonstration af nødsignaler

Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til de mest almindelige kommunikationsmidler, som bruges i nødsituationer til søs. Deltagerne får kendskab til procedurer ved alarmering og kommunikation med 112 eller Lyngby Radio, og de prøver pyrotekniske nødsignaler. Foredraget veksler mellem præsentationer, instruktioner, afprøvninger, diskussioner og gruppearbejde.

2. Redningsveste og påklædning

Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til forskelle i brugen af forskellige typer veste. Deltagerne bliver undervist i, hvordan ekstraudstyr kan bruges, og de får viden om påklædningens sikkerhedsaspekt. Foredraget skifter mellem præsentationer, diskussioner og gruppearbejde.

3. Fritidsfiskeri og sikkerhed

Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til, hvordan man laver en sikkerhedsplan for sin fisketur. Deltagerne bliver introduceret til sikkert grej, fiskeegnede veste og risikoen ved waders. De bliver også undervist i løsninger på problemer undervejs. Foredraget indeholder præsentationer, instruktioner, diskussioner og gruppearbejde.

Download skabeloner til invitationer 
Spot image

Book en instruktør

Inviter en SejlSikkert-instruktør til at holde foredrag og demonstrere sikkerhed i din havn. Tryk på linket og find listen over alle SejlSikkert-instruktører og deres kontaktoplysninger.

 

Se listen over instruktører

SejlSikkert

De fem sejlråd