Konkurrencebetingelser

Når du udfylder spørgeskemaet, deltager du automatisk i lodtrækningen, hvor du kan vinde et oplæg om badesikkerhed til din skole.

Konkurrencen afholdes af TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) via spørgeskemaet udsendt af Epinion på vegne af TrygFonden. For at deltage i konkurrencen skal spørgeskemaet udfyldes i perioden fra den 19. april kl. 12 til den 15. august kl. 10.

Oplægget om badesikkerhed består af en times præsentation og demonstration af livredningsfaglige elementer. Oplægget afholdes på skolen og kan afholdes for en enkelt klasse eller et eller flere klassetrin på samme tid afhængig af de fysiske rammer på skolen. Oplægget afholdes af uddannede livreddere fra TrygFonden Kystlivredning.

Der trækkes 10 vindere, og hver skole kan deltage én gang.

Vinderne findes ved tilfældig lodtrækning ultimo august og kontaktes direkte via den mailadresse, de har opgivet. Hvis vinderen ikke besvarer vores henvendelse inden for fem dage, forbeholder vi os retten til at trække en anden vinder.

Når du udfylder spørgeskemaet, og dermed deltager i lodtrækningen, behandler vi de oplyste persondata til brug for gennemførelsen af undersøgelsen og lodtrækningen, herunder kontakt til dig, hvis du vinder.

Du kan læse mere om TrygFondens behandling af persondata og dine rettigheder efter persondatalovgivningen her.

Har du spørgsmål til konkurrencen, kan du kontakte TrygFonden pr. e-mail, info@trygfonden.dk.