Der er mange voksne i Danmark, som ikke kan svømme. Alle uanset alder kan få glæde og gavn af at lære det.

At kunne svømme giver dig en glæde og tryghed, når du skal på stranden med dine børn eller børnebørn. Og det er aldrig for sent at lære det. En stor del af svømmeklubberne tilbyder undervisning til voksne begyndere.

Mange svømmeklubber har oprettet specifikke vandskrækhold
Det er rigtig ubehageligt at være angst for at befinde sig i vand. Samtidig kan det være svært at få gjort noget ved det. Du tænker måske, at du er den eneste voksne der lider af vandskræk? Det er du ikke, og derfor har mange svømmeklubber oprettet specifikke vandskrækhold, hvor du sammen med andre kan lære at føle dig tryg ved vand og lære at svømme. En stor del af svømmeklubberne tilbyder undervisning til voksne begyndere. Se mere her

 

 

De fem baderåd

Forebyg ulykker ved at følge de 5 baderåd, udviklet af TrygFonden og Dansk Svømmeunion

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne
Lær baderådene at kende