Hvis ulykken sker på isen

Det kan være rigtig farligt at falde igennem isen. Heldigvis sker der sjældent alvorlige ulykker, men det iskolde kolde vand kan være livstruende, og den sprækkede, tynde is gør det vanskeligt for vidner til ulykken at hjælpe personen op fra vandet.

En gå- eller skøjtetur på den lokale sø en iskold vinterdag, kan være en fantastisk oplevelse. Men det kan også være livsfarligt, hvis isen ikke kan bære.

Her er nogle gode råd til, hvordan du redder dig selv op fra det kolde vand, hvis du er faldet igennem isen. Husk også at se vores video øverst på siden.

Hvis du falder gennem isen:

  • Undgå panik og få styr på din vejrtrækning.
  • Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i, og sæt albuerne på isen.
  • Råb efter hjælp!
  • Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen.
  • Mav dig fremad mod land, til isen igen kan bære.
  • Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op. Bevæg dig mindst muligt.

Hvis andre falder gennem isen:

  • Ring 1-1-2.
  • Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
  • Læg dig ned på maven.
  • Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr til personen i vandet og hold fast i linen.
  • Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.
  • Ræk aldrig din arm ud!
Spot image

Gode råd til sikker færdsel på isen

Hvor tyk skal isen egentlig være, før du bør gå ud på den? Og hvad betyder det, hvis du ser et stjernemønster, når du træder på isen?

 

Få gode råd til sikker færdsel på isen