Lystsejlads

Danmark er en stor sejlnation. Farvandene omkring Danmark, og fjorde og søer giver gode muligheder for at sejle i sejl- og motorbåd, kano og kajak. Drukneulykker kan forebygges ved at følge søsportens 10 sikkerhedsråd.

Husk også at lære livredning og førstehjælp, så du er forberedt, hvis ulykken skulle ske. Bær altid rednings- eller svømmevest. Der findes mange forskellige typer redningsveste. Vesten skal passe til din størrelse, valget af vandaktivit, og de vandforhold aktiviteten udføres i.

Gode råd til sejlere

  1. Bær altid redningsvest. Sørg for, at båden er udstyret med korrekte og velfungerende redningsmidler, som bl.a. redningsveste med lys og fløjte samt nødraketter.
  2. Check vejrudsigten og planlæg sejladsen efter vejr og sejlererfaring.
  3. Sørg for, at båden er udstyret med gode navigationshjælpemidler, herunder opdaterede søkort.
  4. Medbring velfungerende og opladte kommunikationsmidler, fx en mobiltelefon.
  5. Medbring tilstrækkeligt brændstof til turen og kontroller, at motor og brændstoftilførsel er i orden.
  6. Bær den rette påklædning, som efter forholdene kan beskytte dig tilstrækkeligt mod kulde, og som vil være synlig på havet. Afkøling i vand går stærkt.
  7. Sørg for, at bådens besætning er uddannet i navigation, kommunikation, sømandsskab og mand over bord-manøvrer, så en overbordfalden hurtigt kan samles op og hjælp evt. tilkaldes.
  8. Brug livline, når du arbejder på dækket.
  9. Udarbejd en plan for sejladsen og hold en kontaktperson i land opdateret, specielt hvis der opstår forsinkelser.
  10. Ring til alarmcentralen (1-1-2) eller kald Lyngby Radio, hvis uheldet er ude.

Søsportens 10 sikkerhedsråd

1. Undersøg vejrforholdene
2. Hold redningsudstyret ved lige
3. Giv ikke anledning til uro: Ring hjem
4. Hold båden ved lige
5. Lær at svømme
6. Vis hensyn over for store skibe
7. Lær at sejle
8. Bliv ved båden, hvis den kæntrer
9. Lær søens færdselsregler
10. Bland ikke spiritus og søsport


www.sejlsikkert.dk

Du kan læse mere om sikkerhed til søs på TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside

www.sejlsikkert.dk


TrygFondens Netværk

Få viden om forskning og aktiviteter, der skaber tryghed

Klik her for tilmelding