
Hvis du fisker i vaders, er det en god ide at vide, hvordan du kan udføre selvredning, hvis du falder. Husk at bruge redningsvest.
Lystfiskeri
Lystfiskeri er en meget populær aktivitet, som mange danskere nyder. Samtidig er lystfiskeri sammen med lystsejlads sportsgrene, hvor der sker mange drukneulykker. Ulykker i forbindelse med fiskeri kan i de fleste tilfælde forebygges ved at følge nogle simple forholdsregler:
- Fisk ikke alene
- Brug redningsvest
- Undlad at drikke alkohol
Herudover gælder en række forholdsregler som er specifikke for fiskeritypen.
Strandfiskeri
- Vær opmærksom på strandens hældning inden og mens du vader ud
- Vær opmærksom på vejrforandringer
- Vær opmærksom på bølger og vend aldrig ryggen til vandet
- Hvis du bruger vaders skal du lære selvredning med vaders
Havnefiskeri
- Fisk ikke alene
- Brug redningsvest
- Undlad at drikke alkohol
- Fisk fra en position, hvor du har et godt fodfæste
- Brug skridsikkert fodtøj
Bådfiskeri
- Fisk ikke alene
- Brug redningsvest
- Undlad at drikke alkohol
- Undlad at overfylde båden med udstyr eller passagerer
- Sid ned i små både