Dansk Svømmeunion

Med 100 års viden om vand i bagagen er Dansk Svømmeunion en oplagt partner for TrygFonden Kystlivredning i kampen for bedre vandsikkerhed.

Samarbejdet fordeler sig sådan, at TrygFonden leverer livreddertårnene og kystlivreddernes udstyr, mens Dansk Svømmeunion leverer kystlivredderne.

I de mere end 100 år Dansk Svømmeunion har arbejdet for at nedbringe antallet af drukneulykker i Danmark, har de lært, at viden og undervisning er den rette vej. Viden om, hvad der går galt, når det går galt. Og undervisning i, hvordan vi kan hjælpe hinanden uden selv at komme i fare.

Dansk Svømmeunion har uddannet svømmeinstruktører i mere end 100 år. Deres mål er at nedbringe antallet af drukneulykker i Danmark ved at samle og sprede viden om tryghed ved vand til børn og voksne. De har bl.a. udviklet et unikt og populært system af svømmeprøver, der giver kompetence til at redde liv, og svømmemærker, der fremmer glæden ved at svømme.

Dansk Svømmeunion samler og spreder viden ved

  • at forbedre danskernes svømmefærdigheder
  • at øge danskernes viden om, hvordan man hjælper sig selv og andre i forbindelse med ulykker ved vand
  • at skabe mulighed for undervisning af alle børn i de grundlæggende elementer inden for selvredning og livredning
  • at give alle børn kendskab til baderådene og gøre dem tryggere ved at færdes i og ved åbent vand
  • at sætte skolesvømning på dagsordenen i den offentlige debat, så svømmeundervisningen bliver en obligatorisk del af faget idræt
  • at sikre kvaliteten af undervisningen gennem udvikling og afholdelse af sikkerhedskurser og livredningsinstruktøruddannelser
  • at genskabe en livredningskultur i klubberne
  • at gøre konkurrencelivredning til en anerkendt sport
  • at sikre dokumentation af vores tiltag, blandt andet gennem duelighedsundersøgelser
  • at inddrage resultater fra analyser, undersøgelser m.v. i udarbejdelsen af idrætspolitiske strategier og målsætninger
  • at inddrage resultater fra analyser, undersøgelser mv. i tilrettelæggelsen af service over for klubberne.


Besøg Dansk Svømmeunion


TrygFondens Netværk

Få viden om forskning og aktiviteter, der skaber tryghed

Klik her for tilmelding