For hvert sekund, der går uden genoplivning, falder chancerne for at overleve. Når luftvejene er blokeret af vand, får kroppen ikke ilt nok til de livsvigtige funktioner, og man bliver samtidig bevidstløs, fordi hjernen mangler ilt. Bevidstløsheden gør, at kroppen forbruger mindre ilt, men i sidste ende vil iltmanglen føre til hjertestop, og derfor skal du altid starte med at give en person med hjertestop efter en drukneulykke 5 ind-blæsninger.
Er I flere på stedet, skal du bede en anden slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du redder den nødstedte i land og giver hjertelungeredning. Hvis du er eneste vidne til drukneulykken og dermed alene, skal du starte med 5 indblæsninger og fortsætte med at give hjertelungeredning i et minut, før du holder pause for at slå alarm.
Genoplivningen
Først skal du undersøge om den druknede er ved bevidsthed ved at tale og råbe til ham og forsigtigt ruske i ham. Hvis han ikke reagerer, er han bevidstløs. Du kan undersøge den nød-stedte i vandet, og derved gøre det muligt at forberede og starte genoplivningen så snart, I kommer op af vandet.
Er personen bevidstløs, skal du fokusere på hans vejrtrækning. Du skal skabe frie luftveje ved at løfte hagen og bøje hovedet let bagover. Undersøg derefter om han trækker vejret ved at se på om brystkassen hæver sig, føl efter åndedræt mod din kind og lyt efter vejrtrækning ved næse og mund. Giv 5 indblæsninger, hvis der ikke er normal vejrtrækning, og derefter skal du give hjertemassage kombineret med kunstigt åndedræt i forholdet 30 tryk og 2 indblæsninger.
Hvis den druknede slet ikke trækker vejret har vedkommende hjertestop. Hjertestop ved drukneulykker kan få den druknede til at gispe, sukke, lave højlydte vejrtrækningslyde med lange pauser imellem og unormale muskelbevægelser i mave og bryst. Hold godt øje med disse tegn, der betyder, at den druknede ikke kan trække luft ned i lungerne.
Hvis den druknede har normal vejrtrækning skal du holde luftvejene frie og lægge personen i stabilt sideleje (se boks til højre). Det sikrer, at en bevidstløs med normal vejrtrækning kan blive ved at trække vejret.
Giv hjertelungeredning
Kunstigt åndedræt og hjertemassage kaldes for hjertelungeredning. Formålet er at tilføre lun-gerne luft og hjernen blod og dermed ilt til kroppens organer.
Bøj den druknedes hoved bagover og luk hans næse, samtidig med at du åbner hans mund lidt. Tag en normal indånding og placer dine læber om den tilskadekomnes mund, så der lukkes helt tæt. Blæs roligt og uden stop, indtil du ser brystkassen hæve sig. Indblæsningen skal vare lige så længe som en normal rolig vejrtrækning.
Når det gælder hjertemassagen, handler om at trykke hårdt og ofte på brystet for at pumpe blod rundt i kroppen. Det er ikke svært, men det er hårdt, så du skal sørge for at strække dine arme, når du trykker. På den måde bruger du mindre muskelkraft, og du bliver ikke så hurtigt træt (se boksen til højre).
Slå alarm
Er I flere på et skadested, så bed en hjælper om at slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du giver hjertelungeredning. Hvis du er alene om at hjælpe ved en drukneulykke, skal du først slå alarm, når du har givet hjertelungeredning i et minut. Fortsæt med hjertelungeredning til den professionelle hjælp når frem. Og husk – du er ikke alene. Vagtcentralen er med hele vejen, når du ringer 1-1-2, og de fortæller præcis, hvad du skal gøre.