Kend til fronterne

Vejret har stor indflydelse på din sejlads, og meget af vejrets udvikling er bestemt af fronterne. Derfor er det vigtigt, at du kender til fronterne, når du planlægger din tur.  

Når kold og varm luftmasse støder mod hinanden, vil de ikke blive blandet. I stedet vil den varme og lettere luft glide op over den kolde og tunge luft. Skillelinien mellem de to forskellige luftmasser kaldes en front. Ved fronter kommer der meget ofte en masse regn, sne eller slud. Men det kan også blive tåget. Og da fronter kommer sammen med lavtryk, vil der næsten altid også komme en del vind ved fronter.

Frontvejr er altså for det meste kendetegnet ved vind og nedbør. Vejret er ret omskifteligt, når lavtryk med fronter passerer, og meteorologerne kalder det derfor ustadigt vejr.

Varmfront

Hvis varm luft skubber kold luft foran sig, kaldes det en varmfront. Den varme luft vil glide langsomt op over den kolde luft, og på den måde dannes der skyer i den varme luft.

Skyerne strækker sig meget langt foran det sted, hvor fronten møder jordoverfladen. Skyerne vil derfor i god tid varsle, at fronten er på vej.

De første skyer man ser, er meget høje, og man kan se solen i gennem dem. Derefter kommer lavere og lavere skyer og skydækket bliver tættere, så man til sidst ikke kan se solen i gennem skyerne mere.

Når der er 4-8 timer til fronten passerer, begynder det at regne. Regnen falder silende og kan vare mange timer. Man kalder det vedvarende regn, dagsregn eller blot regn.

Koldfront

Hvis kold luft skubber varm luft foran sig, kaldes det en koldfront. Den varme luft bliver tvunget op over den kolde luft, og derfor dannes der skyer i den varme luft. Skyerne strækker sig ikke så langt foran det sted, hvor fronten møder jordoverfladen. Derfor varsles koldfronten ikke så tidligt som varmfronten.

Skyerne kan være cumulunimbus, som giver kraftige regnbyger, vindstød og vindbyger. Eller de kan være nimbostratus, som giver mere silende, længerevarende regn og ikke så mange vindstød.
Som regel regner det ikke så længe. 

Okklusionsfront 

Ofte sker der det, at en koldfront indhenter en varmfront og klapper sammen til én front, som kaldes en okklusionsfront. Den har kold luft på begge sider af fronten ved jordoverfladen. Men længere oppe ligger den varme luft.

Der kan være et udbredt skydække, og der kommer oftest silende regn i mange timer ved en okklusionsfront.

Skyerne sladrer

Skyer er interessante, fordi de kan fortælle om det vejr, der er på vej. Der er mange forskellige slags skyer, men grundlæggende er der tre hovedformer:

Cumulus
Blomkålshoved-lignende skyer, der vokser enkeltvis, hvor man tydeligt ser skyens afgrænsning til himlen, kaldes cumulusskyer. Der er oftest blå himmel mellem dem, og de er som regel hvide. Men de kan også være grå, hvis de ligger i skygge eller er fulde af store regndråber.

Stratus
Konturløse grå skyer, som dækker hele himlen - eller dele af den - uden blå himmel i mellem, kaldes stratusskyer. Eller lagskyer. Fordi skydråberne lægger sig lag på lag i luften. De minder meget om tåge, der ikke når ned til jorden.

Cirrus
De skyer som ligger meget højt i atmosfæren, og som er hvide og fjeragtige, kaldes cirrus. Cirrus kan være trådede, stribede eller tottede, og de er alle sammen meget flotte.

Hvad fortæller de?

Når man ser cumulus på himlen, så kan man få vindstød, og hvis det regner, kommer regnen i byger.

Når man ser stratus på himlen, så er vejret mere ensartet og stabilt, og hvis det regner, vil det sile ned.

Hvis skyerne er små og/eller tynde, så giver de ikke regn og ikke vindstød, og det gælder alle slags skyer.

Hvis skyerne ligger meget højt oppe, så giver de heller ikke regn og ikke vindstød.

Hvis en stor, mørk cumulunimbus nærmer sig, så skal man være forberedt på en stærk byge og meget vind.

Hvis skyerne trækker op på himlen, breder sig og bliver lavere og tættere, så er der nok frontregn og vind på vej.