Red dig selv
Alle, der opholder sig i eller omkring vand, kan få brug for at udføre selvredning. En nødsituation kan opstå pludseligt, fx hvis du falder over bord fra en båd eller i vandet fra en havnemole.
Når du kan svømme, magter du også en række basale vandfærdigheder, der bruges til selvredning. Derfor hedder det første baderåd ”Lær at svømme”. Her får du et overblik over de fire elementære færdigheder, der kan redde dig selv.
- Elementskift
- Balance
- Bevægelse
- Vejrtrækning
1. Elementskift: Kom sikkert op af vandet
Både og havnemoler er to eksempler på steder, hvor det kan være svært at kravle op for voksne. For mange små børn vil selv en lille kant være en stor udfordring. Alle personer, som færdes ved vand, kan få gavn af at kunne kravle op fra forskellige steder.
Kravle over kant |
 |
|
 |
|
 |
| Placer dine arme over kanten |
|
Lav benspark og stræk armene.
Løft overkroppen ind over kanten.
Timingen af dine arme og benbevægelser er vigtig. Vær eksplosiv |
|
Løft et knæ og ben ind over kanten før resten af kroppen |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
|
| En stige på en mole kan hjælpe meget til at komme op af vandet i havnen |
|
Det bedste sted til at kravle op i både er afhængigt af bådtypen. En påhængsmotor kan benyttes som trappe, hvis den er slukket |
|
|
2. Balance skaber kontrol
I vandet påvirkes kroppen konstant af tyngdekraften i nedadgående retning og opdriften i opadgående retning. Når du bevæger dig, påvirkes kroppen også af en fremadgående kraft (fremdrift) og en bagudgående kraft (modstand). Gode balancefærdigheder sikrer, at du kan styre og kontrollere kroppens placering i vandet. Du kan vende dig fra maveliggende til rygliggende, rejse dig op i vandet, stoppe en uønsket bevægelse eller flyde i vandoverfladen.
3. Bevægelse skaber fremdrift
Når du går til svømning, lærer du armtag og benspark, som sætter kroppen i bevægelse og forhindrer, at du synker til bunds. Derfor er det så vigtigt, at alle børn lærer at svømme. Armtag og benspark sætter vandet i bevægelse eller får det til at ændre retning. Det giver den kraft, som får kroppen til at bevæge sig gennem vandet. En god bevægelsesfærdighed forudsætter, at du kan mærke, at du bevæger vandet og derved opnår vandføling.
4. Bevidst vejrtrækning skaber ro
Den grundlæggende færdighed vejrtrækning handler om kontrol over indånding, vejrholdning og udånding. En kontrolleret vejrtrækning kan hjælpe dig til at overleve et pludseligt møde med koldt vand og behovet for vejrholdning ved uforudset neddykning.
Det er hensigtsmæssigt at have en rolig og kontrolleret vejrtrækning, når du opholder dig i vand. Det kan hjælpe at tænke på at trække vejret roligt og dybt i stedet for hurtigt og overfladisk. Det giver en god rytme, hvis din udånding sker under vand. Så får du mere tid over vand til en kontrolleret indånding.
I en ukendt situation, hvor du har brug for at redde dig selv, vil din vejrtrækning ofte blive udfordret. Det kan være på grund af bølger, strøm eller lave vandtemperaturer. Hvis du hurtigt kan bringe din vejrtrækning under kontrol trods den uventede situation, har du et godt grundlag for at få overblik over situationen og forøge mulighederne for selvredning.
Vejrholdning og hyperventilation
Hvis det er nødvendigt at holde vejret, er det bedst at starte med en rolig og normal indånding. Når du har holdt vejret et stykke tid, stiger blodets CO2-koncentration, og du får kvælningsfornemmelser. Det er et signal fra kroppen om, at der er behov for ilt. Det er muligt at holde vejret på trods af kvælningsfornemmelser, men på et tidspunkt vil kroppens behov for ilt være så stort, at du kan blive bevidstløs, hvis du ikke trækker vejret. Bevidstløshed er kroppens forsøg på at spare på ilten ved at slukke for nogle af kroppens funktioner.
Det er muligt at udsætte kvælningsfornemmelsen ved at hyperventilere, før du holder vejret. Ved hyperventilation laver du en række hurtige og overfladiske ind- og udåndinger, der sænker blodets CO2-koncentration. Hyperventilation kan medføre bevidstløshed, fordi iltkoncentrationen bliver for lav, uden at kroppen mærker det pga den sænkede CO2-koncentration. Derfor bør du ikke hyperventilere, før du holder vejret.