Lokal navigation

• Red liv
  • Hvad er drukning?
  • Druknekæden
  • Red dig selv
  • Red andre
    • Redning fra land med TAL-RÆK-KAST-metoderne
    • Redning i vand med SEJL- SVØM-BJÆRG-metoderne
  • Genoplivning ved drukneulykker
  • Statistik
• Bliv livredder
• Ambassadør

Sådan redder du andre

Når du færdes ved vand, kan der pludselig opstå en situation, der kræver, at du handler hurtigt og rigtigt. En hyggelig badetur eller en vandretur på havnen kan på et øjeblik ændre sig til en liv eller død-situation, hvor dit overblik og handlekraft bliver afgørende.

Det er vigtigt, at du vælger en fremgangsmåde, hvor du udnytter dine muligheder og samtidig passer godt på dig selv. Det er ikke ualmindeligt, at mennesker selv drukner under et forsøg på at redde andre.

Her introducerer vi dig for faserne i en redningsaktion:

1. Vær opmærksom og tag ansvar
2. Vurder dine muligheder
3. Vælg redningsmetode
4. Husk efterbehandling

1. Vær opmærksom og tag ansvar

Det første led i en redningsaktion består i, at du bliver opmærksom på ulykken. Du vil herefter fortolke situationen og hurtigt danne dig et overblik over den. Forhåbentlig giver det dig en følelse af ansvar og et ønske om at hjælpe.

Hvis der er mange mennesker på ulykkesstedet, er det ikke unormalt at opleve passivitet blandt dem, der kigger på. Måske er de bange for at gøre noget forkert, når så mange kigger. Eller måske tænker de, at der nok er nogen andre, der hjælper, og så vil de ikke gå i vejen. Men mens alle kigger, kan den forulykkede drukne. Derfor skal du ikke være bange for at tage ansvar. Du skal bare huske at passe godt på dig selv.

2. Vurder dine muligheder

Så snart du er blevet opmærksom på ulykken, skal du vurdere ulykkens indhold og dine muligheder for at hjælpe. Tænk over følgende spørgsmål;

Vurdér ulykkens indhold

• Hvor mange er nødstedte?
• Hvem er nødstedt? (barn eller voksen, hvor stor er den eller de nødstedte i forhold til dig?)
• Hvor befinder den nødstedte sig? (afstand fra land, over eller under vand?)
• Hvad er den nødstedtes tilstand? (er han ved bevidsthed, kan han svømme eller flyde?)
• Hvad er årsag til ulykken?
• Hvor meget haster det med at komme den nødstedte til undsætning?
• Hvordan er vandforholdene? (vandtemperatur, bølger, strøm, vanddybde?)
  
  

Vurdér dine muligheder

• Hvilke hjælpemidler har du til rådighed?
• Er der hjælpere i nærheden, som kan hjælpe dig?
• Hvad er dine vandfærdigheder i forhold til ulykkens indhold? (Kan du svømme, kan du bjærge en person med eller uden hjælpemidler?)
• Hvor længe kan du opholde dig i vandet?
  
  

3. Vælg redningsmetode

Du skal vælge en redningsmetode, som passer til situationen. Husk at prioritere din egen sikkerhed. Når du minimerer den risiko, du udsætter dig selv for, undgår du at forværre ulykken. Det sikreste er at udføre redningen fra land med TAL-RÆK-KAST-metoderne. Hvis det ikke er muligt, må du bruge metoderne SEJL, SVØM eller BJÆRG.

Følg førstehjælpens fire hovedpunkter:

1. Stands ulykken
2. Giv livreddende førstehjælp
3. Tilkald den nødvendige hjælp
4. Giv almindelig førstehjælp

Det betyder, at du skal

• Forebygge at ulykken bliver større ved at sikre dig selv først
• Fjerne faren eller få den nødstedte væk fra den fare, der har skabt ulykken (fx få personen op af vandet)
• Give kunstigt åndedræt og hjertemassage, hvis den nødstedte har hjertestop
• Ringe til Alarmcentralen (1-1-2) tidligt i redningsaktionen, hvis der er brug for professionelt redningsmandskab
• Berolige og sikre den nødstedte mod omgivelserne (sol, vind, kulde m.m.)
  
  

Når du har valgt redningsmetode, skal du forsøge at gennemføre den. Undervejs vil der måske være brug for tilpasninger. Kommer du i livsfare, skal du overveje kraftigt, om du vil fortsætte redningsaktionen og sætte dit eget liv på spil.

4. Husk efterbehandling

Den sidste fase i en redningsaktion består i at hjælpe den nødstedte, når han er hjulpet ud af vandet og at bearbejde dine og eventuelle andre hjælperes indtryk.

Efterbehandling til den nødstedte
Når den nødstedte er kommet ud af vandet, skal du starte efterbehandlingen. Se under Genoplivning, hvad du skal gøre, hvis han er bevidstløs eller har hjertestop. Hvis den nødstedte er ved bevidsthed, skal du give almindelig og psykisk førstehjælp. Hold ham varm og beskyttet mod omgivelserne. Brug din sunde fornuft og vær lyttende, medfølende og omsorgsfuld. Det kan også være nødvendigt at give psykisk førstehjælp til pårørende eller vidner til ulykken. Det er vigtigt at vurdere behovet for efterbehandling på hospital. Hvis den nødstedte har vejrtrækningsproblemer efter drukneulykken, anbefales det, at han kommer på skadestuen for at få lungerne undersøgt.

Efterbehandling til livredderne
Hvis du deltager i en redningsaktion, skal du forberede dig på en stærk fysisk og følelsesmæssig efterreaktion. Det er meget normalt, at det gør et stort indtryk at redde et andet menneske. Derfor skal du prioritere tid til efterbehandlingen. Du kan tale oplevelsen igennem med andre involverede parter eller med familie og venner. I nogle situationer er en samtale med en krisepsykolog en god idé. Folk reagerer forskelligt på redningsaktioner, men det anbefales altid at tale om oplevelsen, uanset udfaldet af indsatsen.

Redning fra land

Tal		ræk		Kast

Sejl		Svøm		Bjærg