
Genoplivning ved drukneulykker
Hjertestop ved drukneulykker skyldes næsten altid iltmangel. En hurtig indsats fra din side kan forhindre skader på de indre organer og redde liv. For hvert sekund, der går uden genoplivning, falder chancerne for at overleve.
Giv ilt og slå alarm
Når luftvejene er blokeret af vand, får kroppen ikke ilt nok til de livsvigtige funktioner. Man bliver bevidstløs, fordi hjernen mangler ilt. Bevidstløsheden gør, at kroppen forbruger mindre ilt. Senere kan iltmanglen føre til hjertestop. Derfor skal du altid starte med at give en person med hjertestop 5 indblæsninger ved en drukneulykke.
Er I flere på skadestedet, så bed en hjælper slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du redder den druknende i land og giver hjerte-lunge-redning. Hvis du er eneste vidne til drukneulykken, skal du give hjerte-lungeredning i et minut, før du holder pause for at slå alarm.
Lær de basale trin til genoplivning ved drukneulykker
1: Bevidsthed – rusk og råb
Undersøg, om personen er bevidstløs:
- Tal og råb til ham
- Rusk forsigtigt i ham
| Tjek for bevidsthed |
 |
| Undersøg bevidsthed ved at tale, råbe og ruske forsigtigt. |
Hvis personen ikke reagerer, er han bevidstløs. Du kan undersøge den nødstedte i vandet. Det gør det muligt at forberede og starte genoplivningen så snart, I kommer op af vandet.
2: Vejrtrækning – giv 5 indblæsninger
2: Vejrtrækning – giv 5 indblæsninger
Er personen bevidstløs, skal du fokusere på hans vejrtrækning:
- Skab frie luftveje: løft hagen og bøj hovedet let bagover.
- Se, føl og lyt efter normal vejrtrækning: SE om brystkassen hæver sig. FØL efter åndedræt mod din kind. LYT efter vejrtrækning ved næse og mund.
- Giv 5 indblæsninger, hvis der ikke er normal vejrtrækning. Efter 5 indblæsninger skal du give hjertemassage kombineret med kunstigt åndedræt. Forholdet er 30 tryk og 2 indblæsninger.
| Skab frie luftveje |
 |
| Skab frie luftveje ved at løfte kæben og bøje hovedet let bagover |
|
| Se-føl-lyt |
 |
| Se, føl og lyt efter normal vejrtrækning. |
Giv 5 indblæsninger |
 |
|
 |
|
 |
Skab frie luftveje og træk vejret ind. Blæs i munden imens næsen holdes lukket. Blæs til brystkassen hæver sig. Træk vejret igen og se, om brystkassen sænker sig. Fasthold dit greb om hage og næse. |
Normal vejrtrækning:
Hold luftvejene frie. Læg personen i aflåst sideleje. Det sikrer, at en bevidstløs med normal vejrtrækning kan blive ved at trække vejret.
| Aflåst sideleje |
 |
|
 |
|
 |
1. Knæl ved siden af personen. Den nærmeste arm rettes lige ud til siden, og underarmen bøjes 90 grader i buen. 2. Bøj personens fjerneste arm, så håndryggen kommer op kinden nærmest dig. 3. Bøj fjerneste ben og træk i knæet, så du ruller ham om i sideleje. |
 |
| 4. Ret på det bøjede ben, så både knæ og og hofte er bøjet 90 grader. Ret på hovedet, så der er frie luftveje. |
Manglende vejrtrækning:
Personen har hjertestop. Vær opmærksom på, at et hjertestop ved drukneulykker kan medføre gispen, sukken, højlydte vejrtrækningslyde med lange pauser imellem og unormale muskelbevægelser i mave og bryst. Dette falske åndedræt kan ikke trække luft ned i lungerne og er derfor ikke en normal vejrtrækning.
3: Kredsløb – 30 tryk og 2 indblæsninger
Hjerte-lunge-redning (HLR) består af kunstigt åndedræt og hjertemassage i en bestemt sammenhæng. Formålet er at tilføre lungerne luft og hjernen blod og dermed ilt til kroppens organer.
Kunstigt åndedræt
Kunstigt åndedræt giver ilt til den tilskadekomne. Bøj personens hoved bagover. Luk den tilskadekomnes næse og åbn hans mund lidt. Tag en normal indånding og placer dine læber om den tilskadekomnes mund, så der lukkes helt tæt. Blæs roligt og uden stop, indtil du ser brystkassen hæve sig. Indblæsningen skal vare lige så længe som en normal rolig vejrtrækning.
Hjertemassage
Hjertemassage handler om at trykke hårdt og ofte på brystet for at pumpe blod rundt i kroppen. Det er ikke svært, men det er hårdt. Hvis du strækker dine arme, når du trykker, bruger du mindre muskelkraft, og du bliver ikke så hurtigt træt.
Placer din ene håndrod midt på brystbenet. Læg den anden hånd oven på den første og flet fingrene. Læn dig frem, så du befinder dig lodret over brystkassen. Stræk armene og tryk 4-5 cm ned ved hvert tryk.
Du skal trykke med en hastighed på 100 tryk pr/min. Det svarer til 30 tryk på 17-18 sek.
Når du har givet 30 tryk, giver du 2 indblæsninger. Fortsæt denne vekslen mellem 30 tryk og 2 indblæsninger, til professionel hjælp når frem.
Du skal ikke afbryde hjerte-lunge-redningen med faste mellemrum for at kontrollere for normal vejrtrækning.
| Giv hjerte-lunge-redning |
 |
|
 |
|
 |
| Tryksted midt på brystet. Placer en håndrod midt på brystet. Læg den anden hånd ovenpå, og lås de to hænder. |
 |
| Tryk brystbenet 4-5 cm ned. Tryk 30 gange Blæs 2 gange. Start forfra.Bliv ved, til den professionelle hjælp komme |
4: Alarm – slå alarm, når du har givet ilt
Er I flere på et skadested, så bed en hjælper om at slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du giver hjerte-lunge-redning.
Hvis du er alene om at hjælpe ved en drukneulykke, skal du først slå alarm, når du har givet hjerte-lunge-redning i et minut. Det er alarmcentralen, der afslutter opkaldet, når de har oplysninger nok. Fortsæt med hjerte-lunge-redning, til hjælpen når frem.
Fakta
Retningslinjerne til genoplivning er baseret på Guidelines 2005 fra det Europæiske Råd for Genoplivning.