Kend din strand – er den flad eller stejl?
Overordnet set er strande enten stejle eller flade. På nogle strande bliver det meget hurtigt dybt, mens du andre steder skal vade langt ud, før det er muligt at svømme.
Disse bundforhold betyder meget for bølge- og strømforholdene på stranden, og de er med til at påpege, hvad du skal være opmærksom på.
Det er strandens eksponering for bølger og kornstørrelsen på kystens jordart (sedimentet), der afgør bundforholdene.
Fladstrande
Strandens hældning er lille på en fladstrand, og jordtypen er typisk fint sand med en lille kornstørrelse. En fladstrand har ofte 1-3 sandbanker (revler), der løber langs med kysten. Vanddybden er mindre på revlerne. Det dybe område mellem revlerne kaldes et trug.
Du kan se en typisk fladstrande ved Løkken og Vejers strand.
Stejlstrande
Strandens hældning er høj på en stejlstrand, og kornstørrelsen er typisk større end på fladstrande. På en stejlstrand er revledannelsen mindre udbredt. Hvis du ikke kan svømme, bør du aldrig bade ved en stejlstrand.
Du finder en typiske stejlstrand ved kysten langs Agger Tange.
Strandparker
Kunstigt anlagte strande (strandparker) kan have specielle bundforhold, som afviger fra naturlige strande. Spørg de lokale, om der er noget, du bør være særligt opmærksom på, når du bader.