Bølgebrydning
På åbent vand udbreder alle bølger sig ubrudte, med mindre bølgerne støder ind i konstruktioner, eller vinden er så kraftig, at bølgetoppen blæses af. På vejen ind mod eller på stranden bryder bølger næsten altid. Ved bølgebrydning bliver vandmasser sat i bevægelse. Denne bevægelse af vand kan være meget kraftig og skubbe mennesker omkuld. Bølger kan bryde på to forskellige måder.
Topbrydning
Ved topbrydning vil vandmasser i bølgens top skylle af bølgen. Topbrydning er langsommere end styrtbrydning, hvor bølger hurtigt taber energi og sætter store vandmasser i bevægelse.
 |
| Topbrydning |
Styrtbrydning
Ved styrtbrydning styrter en stor del af vandmasserne i bølgen frem foran bølgen. Herved dannes en tunnel inde i den styrtbrydende bølge. Den måde og det sted, som en bølge bryder på, er meget afhængig af bundforholdene og bølgens højde. Herudover vil moler og andre konstruktioner på stranden påvirke bølgebrydningen.
Faldende vanddybde påvirker bølgens form. Resultatet er, at vandmasser bliver sat i bevægelse. Bølgen bryder, når forholdet mellem bølgehøjde og vanddybde er mellem ca. 3/4 (topbrydning) og 1 (styrtbrydning).
Når en bølge har en højde på 1,5 meter og vanddybden er 1,5 meter, vil bølgen foretage en styrtbrydning. Hvis bølgehøjden det samme sted er 1 meter, vil der ikke ske brydning, fordi forholdet mellem bølgehøjde og vanddybde er under 3/4 og derved ikke nok til topbrydning.
 |
| Styrtbrydning |
Vær opmærksom på tilbageløb
Bølgebrydningen vil typisk ske på revler og på strandbredden. Bølgebrydning på strandbredden bliver på engelsk betegnet shorebreak. Når en bølge er brudt op på strandbredden, medfører det et tilbageløb af vand. Det kan være meget kraftigt, hvis bølgerne er store.