Guide til strandturen
Inden du sætter kurs mod stranden, er det en god ide at pakke tasken med passende påklædning, solbeskyttelse, drikkevand og mobiltelefon.
Vælg den rigtige strand
Hvis du planlægger at bade eller svømme, er det en god idé at vælge en strand, hvor vandforholdene passer til dig. Tit vælger vi den, der er tættest på. Men det er ikke altid den strand, der har de bedste vandforhold for dig den pågældende dag. De lokale forhold kan variere meget og er bl.a. afhængige af vejret.
Tænk fx over, om du bedst kan lide at stranden er flad eller stejl? Med eller uden bølger? Husk, at kraftig pålandsvind giver store bølger, hvis stranden er i forbindelse med åbent hav. Vælger du en strand med livredder, har du mulighed for at få vejledning om de lokale forhold og få hjælp, hvis uheldet skulle ske.
En strand med blåt flag skal opfylde krav inden for vandkvalitet, information,faciliteter og sikkerhed. |
|
Nogle strande og havne har blåt flag. Det betyder, at stedet opfylder en række krav inden for vandkvalitet, miljøundervisning, information, drift, service, faciliteter og sikkerhed. Du kan læse mere om det blå flag på www.blaaflag.dk. Her kan du se, hvilke strande og havne der har det blå flag. |
Orienter dig om de lokale forhold
Når du ankommer, er det en god idé at starte med at orientere dig om forholdene på stranden. På nogle strande er der opsat flag, skilte, redningsposter og nødtelefoner. Læs skiltene og læg mærke til, hvor nærmeste redningsvej og eventuelle redningsposter og nødtelefoner befinder sig. En redningsvej kan være nummereret eller have et almindeligt vejnavn, og oplysninger om den nærmeste kan spare livsvigtige minutter.
Hvis en situation på stranden kræver hjælp fra en redningstjeneste, er det vigtigt, at redningspersonalet kan komme hurtigt frem. |
|
Redningsvejnummer. Skiltet angiver nummeret på
nærmeste redningsvej. Hvis Alarmcentralen får oplysning om nummeret, kan professionelt redningspersonale hurtigt finde frem. |
Tjek flagene
Livredderne har markeret primærområdet med to rød-gule flag. Hvis du bader imellem flagene, kan de bedre hjælpe dig. |
|
Det nye rød-gule livrederflag markerer det område, som livredderne anbefaler til badning. Det er her, livredderne har deres primære overvågning og her, de undersøger vandforholdene. I praksis opsættes to flag ved vandkanten. Området mellem flagene er livreddernes primærområde, det vil sige, at du skal svømme mellem flagene, hvis du ønsker at være under deres opsyn.
Hvis det rød-gule flag er hejst i livreddertårnet, betyder det, at livredderposten er åben, og at du skal udvise almindelig opmærksomhed, når du bader. |
| De traditionelle danske livredderflag |
 |
|
 |
|
 |
| Udvis almindelig opmærksomhed |
|
Udvis særlig opmærksomhed |
|
Livsfare, badning frarådes! |
De nye internationale livredderflag |
 |
|
 |
|
 |
| Anbefalet badeområde med livredderovervågning |
|
Udvis særlig opmærksomhed ved badning |
|
Livsfare, Badning frarådes |
Hvis det gule flag er hejst i livreddertårnet, betyder det, at du skal udvise særlig opmærksomhed ved badning. Livredderne kontrollerer jævnligt vandforholdene og bruger det gule flag til at advare om fare i vandet. Det kan være bølger, strøm, fralandsvind, brandmænd eller andre lokale forhold, som kræver særlig opmærksomhed.
Når det røde flag er hejst, fraråder livredderne badning, fordi vandforholdene er livsfarlige. Det sker fx, hvis bølgerne er meget store, og strømmen er meget kraftig. Badning frarådes også, hvis vandet er forurenet.
Spørg livredderen
Hvis du vælger en strand med livreddere, er det altid en god idé at tale med livredderen om de lokale forhold. Især hvis flaget er gult, bør du spørge livredderen om, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Husk de 5 baderåd
Når du er kommet ned på stranden og ønsker at bade eller svømme, kan baderådene hjælpe dig til at få en god oplevelse.
1. Lær at svømme
Evnen til at svømme kan redde liv, og det er ikke en god idé at bade ved stranden, hvis du ikke kan svømme. Vælger du alligevel at bade, er det vigtigt at vælge et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.
2. Gå aldrig alene i vandet
Når I er flere sammen, kan I holde øje med hinanden. Det giver større sikkerhed for dig og dem, du bader eller svømmer med.
3. Læs vinden og vandet
Inden du går i vandet, er det en god idé at undersøge vandforholdene. Hvor hurtigt bliver det dybt? Blæser vinden dig væk fra land eller ind mod land? Er der store bølger? Kan du se et revlehul (hestehul)? Her får du nogle tips at pejle efter, når du står der.
- Pas på stejle strande, hvor du pludselig ikke kan bunde.
- Spring kun på hovedet, når det er forsvarligt. Se dig for og brug hovedet, før du springer i.
- Brug aldrig gummibåde, luftmadrasser og badedyr ved fralandsvind.
- Hold øje med brandmænd ved fralandsvind.
- Tag højde for evt. tidevand – spørg de lokale.
- Bevar roen, hvis du bliver fanget i et revlehul. Lad dig føre med ud, indtil strømmen slipper dig. Svøm herefter til siden og ind mod land igen.
4. Lær stranden at kende
Første gang du bader et nyt sted, er det vigtigt at være opmærksom. Spørg de lokale eller en livredder om de lokale forhold, og om der er særlige forholdsregler, du bør kende, før du går i vandet. Vær opmærksom på dønninger fra hurtigfærger. De kommer uden varsel. Bad ikke tæt på moler, høfder eller bølgebrydere. Brug god tid på at lære stranden at kende og husk, at forholdene ændrer sig med vejret. Især vindens retning og styrke er afgørende.
5. Slip ikke børnene af syne
Overvågning af børn skal tages meget alvorligt, for drukneulykker med børn udvikler sig hurtigt og næsten lydløst. Du holder bedst opsyn, hvis du ikke bliver distraheret. Vær tæt nok på børnene til, at de kan høre dig, og til at gribe hurtigt ind, hvis en ulykke er under udvikling. Selv halvstore børn, der svømmer fint i en svømmehal, kan hurtigt komme i problemer i mødet med strøm og bølger. Hver 10. drukneulykke involverer et barn og skyldes typisk manglende opsyn fra en voksen.
Supplerende råd
- Vand og alkohol – en livsfarlig cocktail. Hver 4. badeulykke involverer alkohol. Lad promillerne blive hjemme.
- Svøm langs med stranden.
- Råb ikke om hjælp for sjov og leg ikke farlige lege i vandet, fx hvem der kan holde vejret længst under vand eller lege, hvor I dukker hinanden under vandet.
- Bad med våddragt. Det hjælper dig til at holde varmen, giver opdrift og beskytter mod solen.
Pas på solen
Danskerne har desværre en af verdens højeste forekomster af kræft i huden. I forbindelse med udendørs vandaktiviteter er det derfor vigtigt at passe på dig selv og andre i solen. Kræftens bekæmpelse og TrygFonden har udviklet fire solråd, der kan hjælpe dig med at undgå kræft i huden.
Husk de fire solråd – siesta, solhat, solcreme, sluk solariet. |
|
SIESTA
Husk at give solen frokostpause – undgå at solbade mellem 12 og 15, når uv-indekset er 3 eller mere.
SOLHAT
Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest.
SOLCREME
Husk altid rigeligt med faktor 15 (en håndfuld til en krop) og husk, at lige meget hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege.
SLUK SOLARIET
De kunstige stråler øger markant risikoen for kræft i huden. Og jo yngre du er, desto mere udsat er du.
Rådene kan ikke kun hjælpe dig om sommeren. Vintersolen kan også skade din hud. |